Linjerne og størrelsen

Det klassiske udseende understreges for skrogets vedkommende af klipperstævnen og den moderate hæk. Længden er sat til lige under 15 m for at undgå kravet om yachtskippereksamen, og bredden på godt 4 m sikrer på den ene side en fornuftig begyndelsesstabilitet, og på den anden side et skib, der er tilstrækkelig slankt til at løbe let gennem vandet med en rolig gang i modsø. Kølen løber ikke helt frem i forskibet, derved opnås bedre manøvreevne bl. a. under stagvending – på den anden side er kølen stadig så lang, at man kan holde dybgangen forholdsvis beskeden, og derved ikke blive afskåret fra de mange hyggelige småhavne og andre interessante steder. Endvidere giver den halvlange køl mulighed for at lægge skibet bi, en væsentlig detalje, når besætningen er lille, ligesom skibet også ligger væsentligt roligere for anker end et fartøj med en kort køl ville gøre.

Et skibs størrelse defineres bedst af dets deplacement, altså vægten. Her er valgt et deplacement på lidt over 20 tons, som giver et rummeligt skrog, der samtidig har tendensen til en tung og rolig gang i søen. Et lettere fartøj kunne have fået samme rummelighed med et højere fribord – men her ønsker vi en fast skanseklædning, som kræver et ikke for højt fribord af blandt andet udseendemæssige grunde. Et dæk, som ikke befinder sig for højt over vandoverfladen, er endvidere betydeligt roligere, og endelig skal man tænke på situationen, hvor en overbordfalden person skal hjælpes ombord igen.

Forskibet er slankere end agterskibet – det giver fart og bedre krydsegenskaber. Men forskibet er ikke gjort så slankt, at det mangler bæreevne, da dette ville give urolige bevægelser i sø. I øvrigt er såvel for- som agterskib forholdsvis fyldige af hensyn til pladsen ombord – det koster lidt fart i let vejr, men giver til gengæld en højere tophastighed.

Du kan se en billedserie fra bygningen af skibet her